Hej!
Er ked af at jeg ikke har fået skrevet før nu, men der sker simpelthen så meget lige for tiden.
Så tror jeg starter fra begyndelsen med uge 1:
Vi ankom på skolen d. 14 August hvor vi fik vores værelser, jeg kom på et (forholdsvis lille - som efterskole værelser nu er) 3 mandsværelse, så fik vi lidt tid til at pakke ud og så var der samling i hallen, men forældre, søskende ect. Derefter fik vi vores kontakt-gruppe/lære - og jeg/vi har uden tvivl fået den sejeste af alle lærerne: Carsten! (Han er også lære får friluftsliv - og har en evne til at klatre på en væg som en anden abe o.O). Han fortalte os kort om skolen, året und so weider. Så var det tid til at forældrene skulle tage hjem.... Tror det gælder de fleste efterskole-elever, det er ikke helt nemt at se forældrene køre igen, man føler sig virkelig Palle alene i verden.
Men heldigvis skulle vi snart mødes i hallen - vi skulle danse lancier! Vi skulle - uden at sige noget - stille os op efter alder, piger og drenge over for hinanden, og så skulle vi danse med den person der stod over for os. En lidt speciel oplevelse når du selv er 1,55m og din partner er MINDST 2meter! Men også ret underholdende.
Kl. 17.30 var der så aftensmad og jeg fik hilst på mine bord-kamerater og i dagens andledning var der ingen der skulle vaske op! :D
Så var der også bål om aftenen - indenfor i samling... På en stor projekter -.-' Fedt for os der var mødt op iklædt vinterjakke, halstørklæde og store støvler, fordi vi troede vi skulle udenfor....
Slut på den første dag.
Det er sådan at når man er på en efterskole, så går tiden på en gang VIRKELIG langsom og VIRKELIG hurtig! Jeg kan huske at jeg syntes tiden gik langsomt den første uge, men samtidig har jeg svært ved at huske hvornår jeg egentlig lavede tingene....
Men resten af ugen gik med at lave stafetløb i k-grupperne, få taget k-gruppebilleder, bage muffins, gøre rent på vores områder, synge, grine, drikke the, gå ALLERHELVEDES langt! Med k-gruppen og skulle finde på en sang samtidig og gå at tomle fordi ens fødder bare ikke kunne mere (det virkede bare ikke :/), første møde i linjefagene, blive indelt i klasser (9.a :)), spille rundbold, spille fodbold, snakke, drikke kakao og 1000 andre ting.
Der er virkelig også mange sjove/cool/seje/nørdede/glade/friske typer på skolen! Og det gode er at alle blive accepteret for det. Selvfølgelig er der mennesker du snakker bedre og mere med end andre, men der er plads til alle, og uanset hvor du går hen er der plads.
Men at være på efterskole i den første uge er heller ikke 100 % piece of cake. Jeg snakkede med en del piger der havde hjemve, og jeg havde det da også i en vis grad selv. Og når man ringer hjem, så kan det godt gøre lidt ondt, men det rare er så at når dine veninder ser at du er trist, så står de alle klar med et kram - og hvis det er rigtig slemt så kan man snakke med lærerne om det.
Nu var det også sådan at vi ikke måtte have mobiler i den første uge, hvilket nok i mange tilfælde var rigtig godt, mens andre måske ville have haft det bedre hvis de vidste at de altid kunne ringe hjem... Vi fik udleveret vores telefoner mellem kl. 18.15 til 19.00 = ALLE gik og sms'ede eller snakkede i telefon! Det så ret skægt ud, og folk med iphones og smartphone skulle tjekke facebook xD Undertegnet iknlusiv.
Så var det første weekend, og jeg havde valgt at tage hjem, måske ikke nødvendigvis noget jeg vil anbefale for alle, men for mig var det bedst. Desværre blev jeg rigtig syg da jeg kom hjem, og mandag var vi til lægen. Her fik jeg beskeden at jeg skulle slappe af og have frisk luft = pause i efterskole året til mig... Så i 2 og 3 uge var jeg faktisk slet ikke nede på skolen. Kan godt se nu at det er det rigtige at slappe af og komme ovenpå igen, men det er da også surt at skulle gå glip af så meget, da vi nu går ind i 4 uge og jeg stadig ikke kan komme ned på skolen :(.
Men fik i sidste uge den idé at jeg ville ned og sige 'hej' til dem om torsdagen! Og min søde far kørte mig så 2 timer ned til skolen (og 2 timer hjem igen). På vejen var jeg da rigtig nervøs! Det var mennesker jeg havde kendt i 1 uge! Ville de være glade for at se mig? Eller ville det være sådan lidt ligegyldigt? Det fyldte meget i mit hovede på vegen ned til skolen...
Jeg kunne havde sparet mit hoved... Der er en glasdør ind til forhallen på skolen, og da de første fik øje på mig igennem den, blev døren åbnet helt op og jeg blev nærmest trukket ind, og 20 mennesker kom bare på en gang og skulle have et kram, og høre hvordan jeg havde det! Det var noget af det rareste/varmeste jeg nogensinde tror jeg har været ude for! Og det fortsatte da jeg gik ned gennem spisesalen, da jeg nåede mit bord, igennem spisning og bagefter da jeg var hele skolen rundt. Det var virkelig godt at se dem alle igen. Det betød så meget for mig, at de var glade for at se mig!
Efter 1 times tid, kørte jeg så igen. Nu venter jeg på at kunne komme ned på skolen igen, det skal da nok blive godt, selvom jeg er spændt på det.
I skal nok få en update
see ya